IoT-løsning fjerner behov for dyre GSM-moduler til grundvandspumper hos ARPE & KJELDSHOLM A/S
Overvågning af grundvandspumper på byggepladser er nødvendigt for fx at undgå lækage, ødelagte bygningskonstruktioner og forsinkelser på byggeprojekterne. Hos totalentreprenør ARPE & KJELDSHOLM A/S har det længe været en udfordring at holde overblikket på grundvandspumperne med traditionelle GSM-moduler. Derfor anvender de nu IoT-sensorer til overvågning af grundvandspumper på byggeprojekterne, som både gør det nemmere og billigere.
Grundvandspumper og GSM-moduler er fast inventar i byggeprojekter, hvor der er behov for at have kontrol over afvandingen. Opstigende grundvand kan forårsage store problemer i byggeprocessen, og det er ikke helt ualmindeligt, at det sker. Derfor er det vigtigt at reagere så hurtigt som muligt, hvis uheldet er ude.
“Det er vigtigt, vi ved det med det samme, når der er fejl på grundvandspumpen. Hvis strømmen er røget eller der er sket en lækage, kan det føre til store konsekvenser, fordi det ofte kan forsinke byggeprojektet,” forklarer Carsten R. Hansen, tværfaglig teknisk koordinator hos ARPE & KJELDSHOLM A/S.
Billigere løsning til kontrol af grundvandspumper med IoT
ARPE & KJELDSHOLM A/S er totalleverandør på flere byggerier i Carlsberg Byen og har under byggeriet fået installeret en IoT-løsning, der helt fjerner behovet for dyre GSM-moduler.
“evenIoT a/s har leveret en komplet erstatning og opgradering af vores GSM-modul, der overvåger grundvandspumpen,” siger Carsten R. Hansen og fortsætter:
“De nye IoT-sensorer gør sådan set ikke noget, vi ikke kunne før. Men løsningen er både nemmere og billigere. Nemmere, fordi vi automatisk får et samlet overblik over vores pumper og data i et dashboard. Tidligere skulle vi ud at tjekke hver enkelt pumpe og notere data manuelt ned i et excel-ark. Og billigere, fordi etableringen kræver mindre end ved GSM-moduler, så det sparer os for tid og penge.”
Nem overvågning sikrer hurtig reaktion ved lækage
Den nye IoT-løsning til overvågning af grundvandspumper har derfor ikke kun sparet ARPE & KJELDSHOLM A/S for tid og penge. Den har også gjort selve overvågningen nemmere og sikret, at ARPE & KJELDSHOLM A/S kan reagere i tide ved lækager på pumperne.
Fremfor et GSM-modul, der operer på egen hånd, har ARPE & KJELDSHOLM A/S nu IoT-sensorer, der overvåger pumpebrøndenes tilstand. Via et trådløst netværk sender IoT-sensoren data til en IoT Service Platform (evenIoT Basic) og alarmerer medarbejderne, hvis der opstår opstigende grundvand eller lækager, så de kan nå at reagere.
”Modsat GSM-modulerne er IoT-sensorerne tilkoblet et central netværk. Det gør det mindre kompliceret for os at overvåge pumperne, fordi det hele er samlet et sted og er tilgængeligt på en mere brugervenlig måde for de medarbejdere i projekterne, der skal bruge det. Ligesom GSM-modulerne slår sensorerne alarm over SMS, hvis der er udfald, vi skal reagere på. Så vi går ikke på kompromis på den front med vores nye løsning.”
Central dataindsamling med IoT-enheder på byggepladsen
IoT-løsninger til byggepladser er meget anvendelige, fordi de trådløse enheder nemt kan sættes på mange forskellige områder af byggepladsen.
”På samme måde som IoT-sensorerne overvåger grundvandspumperne, kan de også overvåge forhold som energimåling, temperatur, strøm og luftfugtighed, og alle enheder er koblet sammen via det samme netværk,” siger Carsten R. Hansen.
Det betyder, at al data automatisk bliver samlet i samme system og fremvist i samme brugeroverflade. Det giver let adgang til data i realtid, og gør det muligt at reagere ved udfald – og så kan enhederne tilmed afinstalleres og bruges på andre projekter.
ARPE & KJELDSHOLM A/S har installeret flere forskellige IoT-løsninger fra evenIoT a/s i forbindelse med deres byggerier i Carlsberg Byen i København. Løsningerne består af IoT-sensorer, der er tilkoblet et trådløst IoT netværk. Implementeringen af IoT samler automatisk al data i ét centralt system – IoT Service Platform, evenIoT Basic, som er en SaaS-løsning (Software as a Service). Her er alle data tilgængelige for alle interessenter på overskuelige dashboards. Det giver et samlet overblik over processerne på byggepladsen, og fjernaflæsningen samt alarmer gør det nemmere for projektledere, medarbejdere og underleverandører at agere på de indsamlede data.