Den frivillige bæredygtighedsklasse
– er du klar?

Hypen har været stor om den frivillige bæredygtighedsklasse, men åbenbart ikke stor nok til, at nok har tilmeldt sig. Derfor udskydes den nu til november 2023.
Og nu kan du ikke lurepasse længere… Nogen er nødt til at tage de første skridt og bidrage til indsamling af viden om et bæredygtigt byggeri. Og det vil snart være et væsentligt konkurrenceparameter at være bæredygtighedscertificeret. Og der er penge at spare ved at monitorere byggeriet.

Bygherrer vil i fremtiden stille krav om certificeringer, og du kan lige så godt komme i gang nu. Bæredygtighed skal dokumenteres for ikke bare at være flotte ord. Både i byggeprocessen og for det færdige byggeri.

Og hvorfor skriver jeg så om det?
Det gør jeg, fordi IoT-teknologi er et virkelig godt redskab til at dokumentere processer på byggepladsen. Det vender jeg tilbage til. Allerførst skal vi have helt styr på, hvad den frivillige bæredygtighedsklasse er.

Det var Bolig- og Planstyrelsen, der i 2020 lancerede den frivillige bæredygtighedsklasse for at hjælpe byggebranchen med at opbygge erfaringer med bæredygtigt byggeriv og sikre en grøn omstilling af byggeriet. Oprindeligt var målet at implementere den frivillige bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet i 2023, men det er nu udskudt, fordi der ikke har været nok tilmeldte – og dermed er der ikke opbygget et stort nok erfaringsgrundlag. Men der er ingen tvivl om, at den bliver obligatorisk indenfor de kommende år.

Den frivillige bæredygtighedsklasse har fokus på bæredygtighed, både på byggematerialer, opførelse, vedligeholdelse, drift og indeklima og potentialet for genbrug og genanvendelse ud fra et livscyklusperspektiv. Det er altså alle faser i byggeriet og deres aftryk på miljø, klima, sociale og økonomiske forhold.

Bæredygtighedsklassen giver værdi for bygherrer, bygningsejere og brugere ved, at minimere miljø- og klimapåvirkning fra byggeriet, sikre et sundt indeklima i hele byggeriets levetid og skabe en holdbar økonomi omkring både opførelse og drift.

• Livscyklusvurdering
• Ressourceanvendelse på byggepladsen
• Totaløkonomisk analyse – omkostninger til opførelse, drift og vedligehold
• Driftsstrategi for opretholdelse af indeklimaet
• Dokumentation af problematiske stoffer
• Afgasning til indeklimaet
• Detaljeret eftervisning af dagslysniveauet
• Støj fra ventilationssystemer i boliger
• Rumakustik i boliger

Det er især indenfor ressourceanvendelse på byggepladsen, at IoT kan spille en vigtig rolle.

Den frivillige bæredygtighedsklasse kommer til at stille store krav til dokumentation af ressourceanvendelse på byggepladsen – på alt fra transport, energi- og vandforbrug, mængden af byggeaffald og spild af byggematerialer.

Skal den foregå manuelt er det et kæmpe arbejde. Foregår den til gengæld med IoT-sensorer og automatisk opsamling af data i en web-applikation, så du får adgang til den i et nemt tilgængeligt dashboard – bliver det så meget nemmere.

Du kan sætte IoT-sensorer på jeres materiel og måle på ressourceforbruget – kører varmeblæseren i en tom skurvogn, er lyset tændt på byggepladsen om natten, kører maskinerne i tomgang, lækker vandslangen? Det giver dig overblik over forbruget, og det bliver nemt at se, hvor I kan skrue ned for forbruget, ofte uden at mærke det.

evenIoT leverer en komplet løsning, så du kan holde øje med jeres energiforbrug gennem hele byggeprocessen – i skurbyen og på byggepladsen. I får tallene serveret ud i overskueligt dashboard og rapporter i indbakken, der dokumenterer energiforbruget dag for dag, uge for uge, måned for måned og i hele projektets levetid. Alt bliver dokumenteret automatisk.

Jeg fortæller meget gerne mere om, hvordan IoT-teknologi kan hjælpe med at overholde kravene i den frivillige bæredygtighedsklasse – og med at spare ressourcer i byggeprocessen, både økonomisk og miljømæssigt.