Hvilke krav skal du opfylde for at bæredygtighedscertificere dine ejendomme

De seneste år er der for alvor blevet sat en politisk agenda for, at nybyggeri og renovering af bygningsmassen i Danmark bliver gennemført bæredygtigt. Men bæredygtighed er jo lidt som elastik i metermål: Der er lige så mange opfattelser og definitioner af bæredygtighed inden for byggeriet, som der er interessenter og aktører.

Den danske byggebranche har i en længere periode diskuteret, hvad bæredygtighed er, og hvordan det kan gøres målbart. Derfor blev der nedsat et konsortium af eksperter fra branchen for at gennemføre en sammenligning af de fire førende internationale bæredygtighedsstandarder (BREEAM, LEED, HQE og DGNB).

DGNB udmærkede sig ved at være både fremtidssikret og innovationsfremmende, og sætter fokus på totaløkonomien. Og så udmærkede DGNB sig ved, at den i højere grad end de andre certificeringsordninger er en bæredygtighedscertificering frem for en miljøcertificering.

Derfor valgte store dele af den danske byggebranche at anvende certificeringsordningen DGNB til at skabe ro, retningslinjer og overblik i forbindelse med vurdering af ejendommes bæredygtighed. DGNB bygger på FN’s definition af bæredygtighed og er videreudviklet til at afspejle love, reglementer og vilkår i den danske byggebranche.

DGNB-certificeringsordningen har som noget ganske nyt fået en ny søster i form af DGNB BIU (Buildings In Use). Hvor den oprindelige DGNB-certificering omfatter både nybyggeri og byområder, så har DGNB BIU udelukkende fokus på at vurdere bæredygtigheden på eksisterende bygningsmasse. Det sker ud fra en række kriterier, der vurderer, hvor meget hvert valg påvirker bæredygtigheden inden for DGNB BIU’s tre hovedområder:

• Miljømæssig kvalitet
• Økonomisk kvalitet
• Social kvalitet.

Det er indlysende, at data spiller en helt central rolle for at imødekomme DGNB BIU og andre certificeringsordningers krav til dokumentation for at opnå og opretholde bæredygtighedscertificeringen.

Nogle data kan fremskaffes via eksisterende datakilder – men hvordan fremskaffes resten af de krævede data? Her kan IoT-teknologi være løsningen. Via IoT-enheder som fx sensorer kan man opsamle vigtige data, som det ikke er muligt at få adgang til via andre kanaler eller metoder.

Eksempler på nogle af de data, der stilles krav om ved certificering efter DGNB BIU-standarden, og som kan fremskaffes ved hjælp af IoT, kan være:

• Miljømæssig kvalitet
  • Forbrugsmåling (Reduktion af energiforbrug i bygningen ENV1-B)
  • Vandforbrug (Forbedring af præstation på vandforbrug ENV2-B)
  • Overvågning af tekniske installationer (Reduktion af energiforbrug i bygningen ENV1-B)
  • Behovsstyret ventilation (Reduktion af energiforbrug og CO2-udledning fra driften ENV1-B).
• Økonomisk kvalitet
  • Registrering af tilstedeværelse fx på kontorer, kun rengøring af lokaler der har været i brug (Optimering af driftsomkostninger ECO1-B)
  • Detektering af temperaturer og luftfugtighed, fx for at spotte skimmelsvamp og sikre trækonstruktioner (Risikostyring og værdibevarelse ECO2-B)
  • Brandmeldere til detektering af høje temperaturer og røgudvikling (Risikostyring og værdibevarelse ECO2-B).
• Social kvalitet
  • Indeklima, herunder temperatur-, luft- og CO2-måling m.v. (Forbedring af indeklima &
    Luftkvalitet SOC1-B)
  • Støjniveau (Akustik SOC1-B)
  • Materialers afgivelse af flygtige organiske forbindelser, de såkaldte VOC-er (Volatile Organic Compounds) (Materialers påvirkning af nærmiljøet SOC1-B).

Det er samtidig en vigtig pointe, at de opsamlede data ikke kun kan anvendes til dokumentation i forbindelse med bæredygtighedscertificering.

IoT-data bidrager også til løbende optimering af dine ejendomme. Når vi her hos evenIoT arbejder med IoT-løsninger til eksisterende bygninger, er det ikke ualmindeligt at opleve, at brugen af IoT-sensorer og -aktuatorer skærer 15-40 % af driftsomkostninger og energiforbrug.